Parlamentarikere om udbredt dansk iltsvind: EU bør gribe meget hårdere ind
Disse kæmpetanke skal lagre dansk CO2, inden den pumpes flere kilometer under havbunden
Tilmeld dig det nye nyhedsbrev her.
Fra to uger til få sekunder: slut med bøvlede beregninger af krumme sporskifter
Umiddelbart ikke.
Kigger man på en typisk mikrobølgeovn har den en en tilslutningseffekt (det egentlige strømforbrug) på 1100 W og en maksimal bølgeffekt (ca. den varme du kan afsætte i hvad du putter i mikroovnen) på 700 W.
Dermed har den en energieffektivitet på ca. 64%, hvilket er meget dårligere end både elkedel og induktionskogeplade. Man kan nok betale sige til bedre energieffektivitet i sin mikroovn.
Det egentlige forbrug kommer dog, som også skrevet i artiklen, an på hvor meget vand du skal bruge. I en elkedel skal man jo ofte koge minimum 0,5 L.
Holger siden du tilsyneladende ikke selv kan, så har jeg spurgt ChatGPT for dig:
Forklar den kemiske process når de mest almindelige genopladelige lithiumbatterier til elcykler brænder.
ChatGPT
Når genopladelige lithium-ion-batterier, som ofte bruges i elcykler, brænder, sker der en række kemiske reaktioner, som kan være både komplekse og farlige. Her er en forklaring på den kemiske proces:
- Overophedning og termisk løbskhed:
- Når et lithium-ion-batteri overophedes, kan det føre til en tilstand kaldet termisk løbskhed. Dette sker, når temperaturen stiger hurtigt og ukontrollabelt, hvilket fører til yderligere opvarmning og kemiske reaktioner inde i batteriet.
- Overophedning kan skyldes en række faktorer, herunder overopladning, kortslutning, fysisk skade, eller fejl i batteriets styringssystem.
- Nedbrydning af elektrolyt:
- Elektrolytten i lithium-ion-batterier er ofte en organisk opløsning, som kan være meget brandfarlig. Ved høje temperaturer kan elektrolytten begynde at nedbrydes og frigive brandfarlige gasser som ethylen, metan, ethylenkarbonat, og andre organiske opløsningsmidler.
- Den termiske nedbrydning af elektrolytten kan også generere varme, hvilket forværrer termisk løbskhed.
Reaktion af katode- og anodematerialer:
- Katodematerialet i mange lithium-ion-batterier indeholder metaloxider, som kan nedbrydes ved høje temperaturer og frigive ilt. For eksempel, kan lithiumkoboltoxid (LiCoO₂) nedbrydes til lithiumoxid (Li₂O) og koboltoxid (Co₃O₄), og frigive ilt (O₂) i processen:
2LiCoO2→Li2O+Co3O4+1/2 O2
- Anoden består typisk af grafit, som kan reagere med ilt og elektrolytens nedbrydningsprodukter, hvilket genererer varme og yderligere brandfarlige stoffer.
- Forbrænding af brandfarlige gasser:
- De brandfarlige gasser, der frigives fra elektrolytten og andre komponenter, kan antændes, især hvis der er tilstrækkelig ilt til stede fra katodens nedbrydning eller den omgivende luft.
- Når gasserne antændes, kan det føre til en voldsom brand og mulig eksplosion, som kan sprede brændende materialer og forværre situationen.
- Varmespredning og forstærkning af reaktionerne:
- Den varme, der genereres fra forbrændingen af de brandfarlige gasser og de kemiske reaktioner i batteriet, kan sprede sig til nærliggende celler i batteripakken. Dette kan udløse yderligere termisk løbskhed i andre celler, hvilket skaber en kædereaktion.
- Denne proces kan fortsætte, indtil alle cellerne i batteripakken er involveret, hvilket kan resultere i en omfattende og farlig brand.
Disse kemiske processer gør brande i lithium-ion-batterier meget farlige og vanskelige at slukke. Det er vigtigt at opbevare og håndtere disse batterier korrekt for at minimere risikoen for overophedning og brand.
Din løsning er korrekt, men forklaringen er for kort til at jeg kan følge med. Min er selvsagt lidt længere.
"Ambitionen er at udvide til over 5 millioner ton om året. Hvis det altså betaler sig."
Det kan vel "betale sig", hvis nogle vil betale for det. På samme måde som at det betaler sig for skraldebilerne at hente folks affald. Affaldet har kun "værdi" fordi kunderne betaler for at få det hentet. Affaldets egen værdi er minimal, og værdien af CO2 er sikkert negativ.
Man hører næsten kun at kvælstofudledningen skal mindskes, men for nogle år siden var der store debatter om forholdet mellem kvælstof og fosfor og hvad der egentlig styrede den uønskede vækst. Er det kvælstof eller fosfor vi skal begrænse?
Lidt andre løse tanker går på, om vi har fisket de fisk op der skulle æde algerne?
I diverse naturserier høre man ofte at fisk samles hvor næringsrigt vand vælder op via havstrømme, så med almindelig logik burde der være masser af fisk i de danske farvande.
I princippet ja, men der er ikke noget nemt eller billigt over at modernisere et centralt legacy register.
Det er muligvis derfor det bør moderniseres?
Det som er det reelle problem er at det er langt fra kun CPR som skal ændres men også alt som bruger et CPR-nr.