Parlamentarikere om udbredt dansk iltsvind: EU bør gribe meget hårdere ind
Disse kæmpetanke skal lagre dansk CO2, inden den pumpes flere kilometer under havbunden
Tilmeld dig det nye nyhedsbrev her.
Fra to uger til få sekunder: slut med bøvlede beregninger af krumme sporskifter
Nu kunne man jo i svaret også have inddraget lidt praktik og forståelse for fysik.
Een ting er effektiviteteni induktionskomfur eller microbølgeovn, noget andet er de fysiske omstændigheder. Det må være indlysende, også, at en elkeddel (måske af plastik og med “lille” metalvarmelegeme) har mindre varmekapacitet (energi til at hæve egen- temperaturen) end en metalgryde (jern, ikke aluminium naturligvis). Når den energi, som bruges i selve “apparatet” er mindre - elkedlen - så er effektiviteten bedre.
MEN præcis een kop, som måske er det ønskede, kan i microbølgeovnen godt vinde, effektiviteten ufortalt, fordi tab til kedel/gryde og overmængde er fjernet.
Og rent lavpraktisk, som ikke er spørgsmålet, så er kogning af nødvendig vandmængde (ikke en halv keddel for meget) jo yderligere en lavpakrtisk faktor. De fleste elkedler har en synlig måler; erfaringsmæssigt kan almindelig “håndvejning” ramme indenfor 10% med en lukket keddel.
Den eneste videnskab, hvor vi kan sige, at der reelt eksisterer en sandhed er naturvidenskaben.
Mener du naturvidenskab som skolefag eller som menneskelig aktivitet? I første tilfælde ja, men læs "det med småt" - eller 'bedst før' datoen. I sidste tilfælde nej, der er vi ikke et hak bedre end religioner - som dog i følge nogle har ubegrænset holdbarhed.
Jeg mener som naturvidenskab, og ikke hvad mennesker underviser i, fortæller, eller tror på omkring den.
Naturvidenskab: Bygger altid på bevis (matematik) eller ensidigt faktum (fysik).
Samfundsvidenskaber: Bygger på evidens. Evidens er sandsynliggørelse af en hypotese på baggrund af forskning. Evidens betyder altså ikke bevis eller ensidigt faktum. ;)
Brug 5 min på at læse denne. Uden for paywall
https://www.scientificamerican.com/article/dont-fall-for-big-oils-carbon-capture-deceptions/
8000 Tons CO2 pr år. Det lyder af meget, men svarer til udledningen fra en landsby med 1000 indbyggere og forslår som en skrædder i helvede.
Absolut mest økonomiske måde at "fange" CO2 på er ved ikke at udlede den. Når vi en gang har stoppet fossil-svineriet bliver det måske en relevant teknologi, men indtil da er CCS lige dele greenwash, distraktion og ressourcespild.
Det er ikke forbudt at skrive historier. Men hvis de præsenterer sig som en ‘faktamaskine’, så skal de arbejde med nogle langt højere standarder som at tillade moderation fra brugere.
På nederste linje står følgende tekst på ChatGPT:
ChatGPT kan tage fejl. Vi anbefaler at dobbelttjekke vigtig information.
Jeg voksede op tæt på Randers fjord i 70'erne, og dengang fiskede vi skrubber dernede indtil de blev "syge" med bylder. Men fjorden har fået det langt bedre end dengang og de seneste årtier har man inde i fjorden, ved brohovedet hvor fjordcenteret ligger, kunne fiske hornfisk og sild når der gik stimer ind i fjorden. Noget der skyldes at man er blevet langt bedre til at rense spildevandet fra Randers by og den industri der også lå langs fjorden.
Sidste år var der ifølge den del af familien der stadig bor i området ikke så meget liv i fjorden som der plejer, hvilket jo stemmer fint med de beretninger der ellers florerer om iltsvind mm., men der er stadig langt til de beskrivelser man læser om en død ørken. Vi havde jo også rekord i nedbør sidste år, hvilket stemmer fint med en øget udledning af næringsstoffer og vejrforhold der i øvrigt fremmer iltsvind, men i stedet for at anerkende disse naturlige variationer bliver enhver død fladfisk bare brugt til politisk propaganda, og det er ærligt talt lidt trist at selv EU skal bruges som en kampplads for de sædvanlige lokale klima-levebrøds politikere.
Med de lange briller på går det jo bedre lokalt end da onkel Lars var dreng men med plads til forbedringer, så lad os da lokalt blive enige om hvordan vi passer vores egen natur, og lad EU have en mening om de ting som betyder noget på overnationalt plan. En sammenhængende energi politik til gavn for klima og miljø, måske stille krav til udledninger fra de store floder der gennemstrømmer mere end et land osv. Jeg tror Randers fjord passes bedst med jydske briller på.
Jeg syntes det er rimeligt at spørge ChatGPT om problemet. ChatGPT svar:
Det er en udfordring at rette oplysningerne, som ChatGPT giver, af flere grunde:
- Teknologisk Begrænsning: ChatGPT og lignende sprogmodeller genererer svar baseret på mønstre i store mængder træningsdata. Disse modeller har ikke en "hukommelse" i traditionel forstand, hvor de kan huske eller gemme korrektioner. Derfor kan det være svært at garantere, at en rettelse anvendes konsekvent i fremtidige svar (Decision Marketing).
- Manglende Specificitet: Modellen ved ikke, hvilke specifikke data den har om en person, da den ikke opbevarer personlige oplysninger på samme måde som en database gør. Når modellen genererer svar, bruger den sandsynlighedsfordelinger for at forudsige de mest sandsynlige ordsekvenser, hvilket kan resultere i fejl eller "hallucinationer" (Decision Marketing).
- Regulering og Compliance: Under GDPR skal persondata være nøjagtige, og individer har ret til at få fejlagtige data rettet eller slettet. OpenAI har dog erkendt, at de nuværende teknologiske rammer gør det svært at overholde disse krav fuldt ud, hvilket er en del af grundlaget for Schrems' klage (DSN Group News) (Decision Marketing).
For at rette oplysningerne præcist, ville der kræves en teknologi, der kan spore, opdatere og verificere individuelle data på en konsistent måde, noget som nuværende generative sprogmodeller ikke er designet til at gøre. Derfor vil det kræve betydelige teknologiske fremskridt og potentielle ændringer i, hvordan AI-systemer trænes og administreres, for at opfylde disse krav effektivt.
Det er muligt at forestille sig en løsning, hvor output fra OpenAI's modeller sendes gennem et analysetool, der kan tjekke for fejl og rette oplysningerne. Dette kan potentielt gøres ved at anvende følgende metoder:
- Efterbehandlingsanalyse: Efter at ChatGPT har genereret et svar, kan dette svar sendes til et analysetool, som sammenligner oplysningerne mod en autoritativ database for at identificere og rette fejl. For eksempel, hvis ChatGPT genererer en fødselsdato for en kendt person, kunne analysetoolet tjekke denne dato mod en pålidelig kilde og rette den, hvis den er forkert.
- Regelbaseret System: Implementere et sæt regler og algoritmer i analysetoolet, som specifikt leder efter og korrigerer almindelige typer af fejl, som modellen kan lave. Dette kunne inkludere kontrol af fakta som datoer, navne, steder osv.
- Hybrid Metode: Kombinere maskinlæring og menneskelig verifikation. Maskinlæringsalgoritmer kan bruges til at markere potentielle fejl, som derefter bekræftes og rettes af menneskelige operatører. Dette kan være særlig nyttigt for komplekse eller kritiske oplysninger.
- Feedback Mekanisme: Implementere en feedback-mekanisme, hvor brugere kan rapportere fejl direkte fra interface, som derefter kan bruges til at opdatere analysetoolet og forbedre fremtidige rettelser.
En sådan tilgang vil dog også have sine udfordringer, herunder:
- Skalering: At sikre, at analysetoolet kan håndtere den store mængde output, som genereres af modeller som ChatGPT.
- Nøjagtighed: At opretholde en høj grad af nøjagtighed i analysetoolet, især når det kommer til komplekse eller mindre kendte oplysninger.
- Databeskyttelse: At sikre, at analysetoolet overholder GDPR og andre databeskyttelsesregler, især når det behandler personlige data.
Samlet set er det en teknisk udfordring, men potentielt en gennemførlig løsning for at sikre, at oplysninger genereret af AI-modeller er nøjagtige og overholder gældende lovgivning om databeskyttelse.